tirsdag den 31. december 2013

Tak

Det første halvår af skoleåret er hermed gået, og jeg tager mig derfor den frihed - som så mange andre - at sige tak.
Jeg vil gerne sige tak til alle jer der følger min blog her på siden. I starten nøjedes jeg med at dele bloggen med familie og venner over facebook. Så fik jeg lagt et link op på Efterskole.dk og Spejderskolen.dk. Herefter er siden blevet noget jeg fortæller folk om og deler jævnligt på facebook. Flere af eleverne fra efterskolen kommenterer nogen gange på mine indlæg, kommer hen til mig og starter en samtale på baggrund af det, eller nævner det når vi alligevel snakker sammen. Det er noget der betyder meget for mig. Forældre til flere af eleverne har stoppet mig og fortalt hvordan de deler siden med bedsteforældre og venner, og at de virkelig nyder at få opdateringer fra efterskolen nu når deres egne børn ikke ringer hjem særlig tit. Og det forstår jeg egentlig godt. Både at forældrene er glade for information, men også at børnene ikke ringer hjem. Vi har det godt på efterskolen - så godt at vi helt glemmer livet derhjemme. Det er noget vi kan takke de elskede voksne på skolen for.
På baggrund af den store deling blandt familier til elever på efterskolen har jeg ingen anelse om hvor mange derude der følger mine skriveriger her på siden. Nogen modtager E-mails via E-mail listen, andre har gemt bloggen i deres bogmærker på deres browser, og andre klikker bare forbi en gang imellem. Uanset hvad, er det noget jeg sætter stor pris på. Tak.
Jeg har fået fortalt en historie fra min lærer Conny, der fortalte om en dame der under (en lærer conference eller noget i den stil) genkendte Conny på hendes navneskilt hvor der udover hendes navn stod "Spejderskolen". Damen gik hen til Conny og fortalte om hvordan hun læste min blog, nød at læse den og endda havde brugt den i sin dansk undervisning. Jeg blev meget beæret og stolt over at høre denne historie. Jeg kan ikke garantere detaljerne i denne (korte) historie, men de er ikke så vigtige igen. Jeg vil gerne sige tak til såvel Conny som damen der opsøgte hende og fortalte om dette. Jeg blev ubeskriveligt glad og stolt over at min blog rent faktisk blev læst og brugt. Tak. Tusind tak.

Jeg vil gerne slutte af med at udbringe en skål for alle eleverne på skolen. Jeg håber vi får endnu et spændende, sjovt og hyggeligt halvår på skolen. Godt nytår! Skål!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar