Fortælling fra Spanien: Vinterhejk i maj

Torsdag den 22. maj begav syv elever og en lærer sig, sammen med en lokal guide, ud på en to dages hejk i Pyranærerne. Vi havde fået fortalt at det kunne blive koldt, og var blevet rådet til at tage vanter og hue samt varmt tøj med, men med solen højt på himmelen og temperaturen på 20 grader, troede vi ærlig talt ikke særlig meget på det. Vi tog fejl.

Vi skulle tilbagelægge 1200 højdekilometer (så vidt jeg husker) den første dag, da vi skulle overnatte oppe i bjergene. Det var en smule hårdt i starten, men da kroppen var kommet i gang blev turen lidt lettere. Det var svært grundet det hårde, stenede terræn som vi jo langt fra er vandt til i det flade Danmark, og jeg må ærligt indrømme at jeg synes det var hårdt, men oplevelsen var uden tvivl det hele værd. Undervejs gjorde vi stop ved de små vandløb for at drikke vand og slappe af, for selvom vi skulle tilbagelægge 1200 højdekilometer skulle vi kun gå knap 15-20 km i alt.

Tidligt på eftermiddagen begyndte farverne i landskabet af skifte fra grøn til hvid, og snart gik vi mellem de snedækkede bjerge. Det var ikke forfærdeligt koldt, men det var underligt at gå rundt i sneen med visheden om at ens venner rendte rundt i tshirt og nød solen på deres egne aktiviteter.

Da vi nåede frem til kløften fik vi at vide at der ikke var langt igen. Vi skulle overnatte på toppen af den, og gå ned til bunden af den dagen efter. Skyerne dækkede desværre det meste af vores udsigt, og de halede hurtigt ind på os, så vi var nødt til at gå videre for at have en sikker sigtbarhed. Det var først her vi rigtigt gik i sne til knæene. At krydse de stejle skråninger fyldt med sne, ved at træde i guidens fodspor, var virkelig grænseoverskriddende men samtidig også meget spændende. Omkring klokken 1630 nåede vi frem til et rimelig plant stykke, opgivet af lette klipper så det lå i læ for vinden. Der var vand i nærheden, så vi besluttede os for at slå lejr.

Da vi havde slået telt op og fordelt vores ting i teltet, krøp vi i vores poser og lagde os godt til rette for at holde varmen. Vores dejlige lærer, Vagn, lavede herefter, sammen med eleven Mads, mad til os over trangia - inde i teltet. Den første portion smagte ubehageligt meget af sprit, men anden portion var bedre. Vi sad i vores soveposer og skiftedes til at bruge det spisegrej der var blevet taget med. Vores lærer vaskede op for os, så man kan roligt sige at vi havde en rigtig hyggelig tur. Mange tak til Vagn for at opvarte os på den måde. Omkring klokken 1830 lagde vi os til at sove, da vi ikke rigtigt havde noget andet at tage os til.

Gruppebillede fra turen. Fra venstre: Julius, Svend, Kim, Mads, Vagn, John, vores guide Jabi, Lis og jeg. Jeg er ikke sikker på at jeg har stavet vores guides navn rigtigt... Det var ret svært at udtale.

Næste dag pakkede vi vores ting og gik mod et hus (jeg tror de kaldte det et refugium) hvor vi spiste morgenmad og slappede af i varmen i et par timer. Mads havde fået det dårligt om morgenen og var besvimet, men han fik det bedre efter at have fået noget at spise og drikke. Jeg passede på ham og sørgede for at han fik sukker, da vi gættede på at han havde lavt blodsukker. Til gengæld drak han det meste af min ananasjuice, men så længe han fik det bedre var det godt nok. Efter at have spist frokost i huset begav vi os ned ad bjerget igen.

Lige så stille blev tærrenet mere grønt og medgørligt, til vi endte med at gå på en sti i nationalparken i bunden af kløften. Sent på eftermiddagen mødtes vi med en række af de andre, og blev herefter kørt tilbage til lejrpladsen med bus.

Sådan lidt af hvert

De sidste to uger har eleverne på Spejderskolen - ligesom resten af landets ældste folkeskoleelever - siddet til den ene skriftlige prøve efter den anden. Enkelte har været nervøse - primært de kære elever i skolen niendeklasse - men mange har taget prøverne med ro, og nu er de som sagt overstået uden en eneste bortvisning eller udeblivelse.

Vi har gudskelov lavet andet end at være til prøver. I lørdags var skolens klatrehold til stævne på naboefterskolen Faaborgegnens Efterskole. Udover vores egen efterskole og Faaborgegnens deltog kun en anden efterskole, men ikke destomindre var der konkurrence i det. Vi var inddelt i hold af tre i første omgang, hvorefter man kunne deltage i den individuelle (og en enelse sværere) klatrekonkurrence. Korinth Efterskole endte med at have anden og tredjepladsen i både gruppekonkurrencen og den individuelle konkurrence, mens førstepladsen i begge kategorier (desværre) gik til Faarborgegnens Efterskole. Men vi har da fået en anderledes oplevelse ud af det, og jeg skal da lige love for at vi var ømme flere dage efter.

Indimellem prøverne har der været aktiviteter af forskellig art. Det har været forberedelse til de mundtlige prøver i dansk, tysk, fransk og engelsk, men det har også været fysiske aktiviteter som optakt til vores nærtliggende tur til Spanien. I tirsdags cyklede alle 55 elever ud til Egeskov Slot, hvor vi tilbragte dagen i høj solskin. Vi havde madpakker med, og efter venlig forespørgsmål fra en elev (ikke at det var mig... Host, host) gav skolen da også en is i dagens anledning. Cykelturen der ud gik godt og let, men turen hjem i stærk modvind var ikke just det bedste. Vi ankom trætte og udmattede til skolen hen ad eftermiddagen.

Inde i en af hallerne på Egeskov Slot fandt vi disse to venlige og kendte ansigter, som mange af de andre skulle tage billeder af til deres lillebrødre... Jeg må indrømme at jeg mest af alt tog billeder af dem til mig selv. Bilerfilmene er fantastiske!

Tro det eller ej så var det helt tilfældigt at vi havde taget ens bukser på. Det kom til at betyde at vi hurtigt blev enige om at vi helt sikkert skulle gå rundt sammen... Eleverne fra de andre skoler kiggede lide sjovt på os.

I går aftes havde vi på skolen besøg af Sct. Georgsgilderne fra Odense. Mads (som på billedet ovenover spiser en is i Egeskov Slotspark) og jeg havde knoklet og glædet os meget til at byde 27 gamle spejdere velkommen på skolen. Vi havde bagt kage og pyntet op i spisesalen i tide til at de ankom klokken syv. Det var en rigtig hyggelig aften i selskab med en masse smaksagelige gamle spejdere der alle var meget begejstrede for at høre om livet som elev på en Spejderskole og hvordan det var at være spejder i år 2014.

På mandag tager vi afsted til Spanien og kommer først hjem igen onsdag den 28. maj. Jeg skal gøre mit bedste for at opdatere mens vi er i Spanien, men jeg kan som sagt ikke love noget.

Når det går galt...

At gå på efterskole er noget af det bedste der er sket for mig som person. Jeg har fået nye venner, en ny chance og oplevelser for livet, men efterskolelivet er ikke altid en dans på roser.
I torsdags var jeg ude for en uheldig oplevelse med min værelseskammerats kæreste. Jeg har ikke lyst til at gå i deltaljer, men det var ikke noget positivt. Det ramte mig utroligt hårdt psykisk og jeg havde det ikke ret godt de følgende dage. Det var ikke før i går (mandag) at jeg rigtigt fik det godt igen.
Heldigvis var der nogle søde kammerater og lærer til at hjælpe da det gik galt. Allerede torsdag aften opsøgte flere elever mig for at spørge om jeg var okay. Kontaktlæreren gav mig lov til at sove hos en af de andre elever, da mit eget værelse ikke var særlig tiltrækkende.
Fredag morgen snakkede jeg med skolens forstander, der med det samme gav mig lov til at flytte til et andet værelse.

Selvom det da er rart at have sit eget værelse, føles det rigtig underligt. Jeg er virkelig ked af at måtte flytte fra min værelseskammerat igennem 9 måneder, på grund af noget der egentlig burde have været en fredelig samtale. Selvom det ikke altid gik lige godt, har vi virkelig hygget os og det er trist at det skal slutte så tæt på vores afsked med skolen. Jeg er rigtig ked af måden vi måtte afslutte det på, og jeg er ked af at det gik så vidt.
På den gode side kan man sige at skolen var der til at hjælpe da det gik galt. Medarbejdere såvel som elever fik hurtigt hjulpet mig videre, og i dag er det eneste spor på problemet, at jeg ikke længere bor på værelse 3½. Alt er blevet fint min værelseskammerat og jeg imellem, og vi er begyndt at snakke sammen igen.

Når alt kommer til alt, er dette egentlig mere en forklaring end et blogindlæg. Det er ikke en fornærmelse af nogen som person, eller af skolen. Det er en forklaring på hvorfor jeg ikke skrev noget i torsdags, men det er også en 16-årig efterskoleelev der letter sit hjerte. Vi ses på torsdag.

Gallafest på Spejderskolen

I tirsdags blev der på Spejderskolen afholdt Gallafest for skolens elever. Det var en aften med hygge, afslapning og fint tøj, hvor lærerne var i køkkenet og eleverne sad og afventede den lækre mad efter at have været en tur ned af den røde løber.

Alle elever på skolen fulgtes ad i par ned ad til festen, først i skolens private limo, derefter ned den røde løber og til sidst til middagen.

Skolens private limo med egen chauffør - Viceforstanderen Klaus.

Festen startede i gymnastiksalen med velkomstdrinks. Herfra blev parrene guidet ud til limousinen to par ad gangen, kørt en gang rundt om skolen og sat af ud for den røde løber og fotograferet på deres vej til festen.

En række elever havde været brugt deres eftermiddag på at pynte spisesalen flot op til fest, men det var alt hvad vi fik lov at lave. Godt nok havde den samme gruppe planlagt festen igennem et par måneder, men det var frivilligt. Maden blev lavet og serveret af lærerne på skolen, så vi elever ikke behøvede gøre andet end at have en hyggelig aften. Og helt ærligt; hvor mange kan lige sige at de fik serveret rejecocktail af efterskolens forstander?

Før desserten blev der taget flere billeder på den røde løber - dette resulterede i ikke mindre end i alt 1120 billeder der skulle kigges igennem... Det blev dog til små 118 da jeg endelig var færdig.

Min værelseskammerat og jeg på den røde løber.

Som om det ikke kunne blive bedre fik vi lov til at sove længe dagen efter. Klokken otte var der brunch i spisesalen, denne gang lavet af eleverne. Der var ingen morgenmotion, og der var afsat 45 minutter (mod de 20 minutter i hverdagene) til spisning af morgenmaden. Forstander, viceforstander og et par af lærerne dukkede op og sagde godmorgen og takkede for den gode aften vi alle havde haft.

Således gallafest for eleverne på Spejderskolen årgang '92.