At gå på efterskole er noget af det bedste der er sket for mig som person. Jeg har fået nye venner, en ny chance og oplevelser for livet, men efterskolelivet er ikke altid en dans på roser.
I torsdags var jeg ude for en uheldig oplevelse med min værelseskammerats kæreste. Jeg har ikke lyst til at gå i deltaljer, men det var ikke noget positivt. Det ramte mig utroligt hårdt psykisk og jeg havde det ikke ret godt de følgende dage. Det var ikke før i går (mandag) at jeg rigtigt fik det godt igen.
Heldigvis var der nogle søde kammerater og lærer til at hjælpe da det gik galt. Allerede torsdag aften opsøgte flere elever mig for at spørge om jeg var okay. Kontaktlæreren gav mig lov til at sove hos en af de andre elever, da mit eget værelse ikke var særlig tiltrækkende.
Fredag morgen snakkede jeg med skolens forstander, der med det samme gav mig lov til at flytte til et andet værelse.
Selvom det da er rart at have sit eget værelse, føles det rigtig underligt. Jeg er virkelig ked af at måtte flytte fra min værelseskammerat igennem 9 måneder, på grund af noget der egentlig burde have været en fredelig samtale. Selvom det ikke altid gik lige godt, har vi virkelig hygget os og det er trist at det skal slutte så tæt på vores afsked med skolen. Jeg er rigtig ked af måden vi måtte afslutte det på, og jeg er ked af at det gik så vidt.
På den gode side kan man sige at skolen var der til at hjælpe da det gik galt. Medarbejdere såvel som elever fik hurtigt hjulpet mig videre, og i dag er det eneste spor på problemet, at jeg ikke længere bor på værelse 3½. Alt er blevet fint min værelseskammerat og jeg imellem, og vi er begyndt at snakke sammen igen.
Når alt kommer til alt, er dette egentlig mere en forklaring end et blogindlæg. Det er ikke en fornærmelse af nogen som person, eller af skolen. Det er en forklaring på hvorfor jeg ikke skrev noget i torsdags, men det er også en 16-årig efterskoleelev der letter sit hjerte. Vi ses på torsdag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar