Tak

Det første halvår af skoleåret er hermed gået, og jeg tager mig derfor den frihed - som så mange andre - at sige tak.
Jeg vil gerne sige tak til alle jer der følger min blog her på siden. I starten nøjedes jeg med at dele bloggen med familie og venner over facebook. Så fik jeg lagt et link op på Efterskole.dk og Spejderskolen.dk. Herefter er siden blevet noget jeg fortæller folk om og deler jævnligt på facebook. Flere af eleverne fra efterskolen kommenterer nogen gange på mine indlæg, kommer hen til mig og starter en samtale på baggrund af det, eller nævner det når vi alligevel snakker sammen. Det er noget der betyder meget for mig. Forældre til flere af eleverne har stoppet mig og fortalt hvordan de deler siden med bedsteforældre og venner, og at de virkelig nyder at få opdateringer fra efterskolen nu når deres egne børn ikke ringer hjem særlig tit. Og det forstår jeg egentlig godt. Både at forældrene er glade for information, men også at børnene ikke ringer hjem. Vi har det godt på efterskolen - så godt at vi helt glemmer livet derhjemme. Det er noget vi kan takke de elskede voksne på skolen for.
På baggrund af den store deling blandt familier til elever på efterskolen har jeg ingen anelse om hvor mange derude der følger mine skriveriger her på siden. Nogen modtager E-mails via E-mail listen, andre har gemt bloggen i deres bogmærker på deres browser, og andre klikker bare forbi en gang imellem. Uanset hvad, er det noget jeg sætter stor pris på. Tak.
Jeg har fået fortalt en historie fra min lærer Conny, der fortalte om en dame der under (en lærer conference eller noget i den stil) genkendte Conny på hendes navneskilt hvor der udover hendes navn stod "Spejderskolen". Damen gik hen til Conny og fortalte om hvordan hun læste min blog, nød at læse den og endda havde brugt den i sin dansk undervisning. Jeg blev meget beæret og stolt over at høre denne historie. Jeg kan ikke garantere detaljerne i denne (korte) historie, men de er ikke så vigtige igen. Jeg vil gerne sige tak til såvel Conny som damen der opsøgte hende og fortalte om dette. Jeg blev ubeskriveligt glad og stolt over at min blog rent faktisk blev læst og brugt. Tak. Tusind tak.

Jeg vil gerne slutte af med at udbringe en skål for alle eleverne på skolen. Jeg håber vi får endnu et spændende, sjovt og hyggeligt halvår på skolen. Godt nytår! Skål!

Glædelig jul

Fredag den 20. December gik skolens 57 elever på juleferie. Det var med tårer, smil og kram at eleverne sagde farvel til hinanden og ønskede en glædelig jul og et godt nytår.

Dagen forinden havde stået i julens tegn. Efter frokosten havde eleverne fået en halv times pause inden den store julerengøring fandt sted. Hver en lille krog af værelserne, fællesområderne og køkkenet blev grundigt rengjort, hvorefter eleverne fik besked på at "Nyde synet af en julerengjort skole". En besked flere af lærerne tog meget seriøst: Den kære lære der tjekkede vores (min værelseskammerats og mit) værelse ville ikke godkende vores værelse før han var helt sikker på at jeg nød synet af det julerengjorte værelse. Så det gjorde jeg.
Efterfølgende skulle eleverne møde op i varmt tøj udenfor skolen. Her fik de hver i ser stukket en fakkel i hånden. En fakkel de skulle gå med hele vejen til Brahetrolleborg. Fakkeloptoget tog stille og roligt form, men faldt desværre en smule fra hinanden da ikke alle elever gik lige hurtigt.

Da eleverne ankom til Brahetrolleborg blev faklerne smidt i en tønde hvor de kunne brænde ud mens eleverne var til julegudstjeneste. Selvom langt fra alle var lige begejstrede for at skulle til gudstjeneste, havde alle fuld respekt for præsten og gudstjenesten forløb derfor rigtig godt. Vores forstander Henrik havde forsikret os om at præsten ikke var spor kedelig, og her må jeg give ham ret. Gudstjenesten var en af de bedste jeg har været med til (nu er det så heller ikke fordi jeg har været med til særlig mange gudstjenester...), og jeg fik endda lov til at fotografere under gudstjenesten. Så under en af sangene sneg jeg mig ud i midtergangen og stod og tog billeder af de syngende elever og lærer - mens jeg selvfølgelig også selv sang med.

Kl. 18:45 samme aften blev der serveret julemiddag i spisestuen. Flæskesteg, kartofler, rødkål og noget særligt mad til vegetarerne blev serveret på midterbordet. Mange af eleverne var mødt op i fint tøj, som svingede fra kjoler over jakkesæt til uniformer. Før desserten blev serveret havde en gruppe elever (inklusive mig selv) arrangeret underholdning. De andre elever vidste godt der ville være underholdning, men ikke hvilken slags underholdning. Så da Christoffer rejste sig op og sagde "Bare rolig - Der er flere tarteletter på vej!" undrede mange af eleverne sig. De blev dog hurtigt klogere da Mads og Christoffer præsenterede aftenens indslag som "Spejderrevyen 2013".

Revyen bestod af sketches og sange nøje udvalgt af de fem revyskuespillere: Christoffer, Mads, Amalie, Andreas og undertegnede. Tre af sketchene repræsenterede hendelser fra de første fire måneder af vores skoleår mens de resterende var "lånt" fra blandt andet Godthåb Revyen, Zulu Comedy Galla og Dirch Passer.

Svend og Victoria filmede hele revyen som jeg nu har klippet sammen og lagt på youtube. Videoen på ikke mindre end 14 minutter og 20 sekunder kan findes her.

Sidst på aftenen havde lærerne arrangeret Banko som alle eleverne deltog i. Det lidt utraditionelle Bankospil faldt hurtigt i elevernes smag - også selvom reglerne måske var en smule improviserede... Misforstå mig ikke - jeg syntes det var vildt sjovt!

Efter bankospillet blev der sunget rundt om juletræet hvorefter vagtlærerne meddelte os at morgenmotionen fredag morgen var aflyst. Hvilken julegave!

Glædelig jul!

Jul på Korinth Efterskole

Så er årets terminsprøver og projekt- og DOSOopgaver færdige, og hvilken lettelse! De sidste uger har været hektiske på den lille skole ved Faaborg, men julestemningen har stadig været i fokus.

Den første december var elevernes familie og forældre blevet inviteret til julehygge på skolen. I spisesalen blev der produceret julepynt til den store guldmedalje, mens æbleskiver, hjemmelavede boller, ost, småkager og meget andet mundgodt blev serveret på midterbordet.
Da forældrene havde forladt skolen blev der ryddet op i spisesalen, hvorefter dagen forløb som normalt... Eller, det var i hvert fald hvad efterskoleeleverne skulle tro. Klokken 20 skulle eleverne møde op i varmt tøj og refleksvest i entreen. De skulle ud at 'gå en tur'. Eleverne blev bedt om at inddele sig i grupper af ca. fire, hvorefter de fik et kort og en kort beskrivelse af ruten: Følg stien i ca. 4 kilometer, når der kommer en bum går i forbi den og fortsætter til højre af den næste vej der krydser stien, i skal finde huset med lysestagen med 7 lys i vinduet.
Jeg har desværre ikke et eneste billede fra det hyggelige hus vi kom ud til. Det var stjerneklart og kuldsort omkring os da vi gik de fire kilometer ud til huset. Da vi ankom var husets indkørsel pyntet med fakler, og vores forstander Henrik stod sammen med hans sekretær Lillian og serverede suppe, kaffe, te og brød til eleverne. Da eleverne vendte tilbage til skolen var der risengrød og julehistorie ved Conny i pejsestuen.

En anden ting der er sket på skolen var overraskelsen fredag morgen. 8 piger (inklusiv mig selv) samt en dreng stod op mellem kl. 05:00 og kl 05:45 for at overraske resten af skolens elever med Luciaoptog kl. 06:00. De hurtige har nok genkendt Luciabruden som undertegnede, der trods det korte, røde hår fik lov at bære kransen med lysene gennem skolen. På vejen fra topgangen, gennem anex- og vinkelgangen, op på solskinsstuen, ind på lærerværelset, ned til fløjen første og fløjen stuen og hele vejen ned i gymnastiksalen blev samtlige værelsesdøre åbnet i takt med at optoget kom forbi. De trætte elever smillede og kiggede ud af døren, og en enkelt gik stille ud af døren og stillede sig ved siden af optogets fotograf, for selv at tage billeder af os. Da eleverne mødte op i gymnastiksalen fortalte mange hvor glade de havde været for at blive vækket af 'englesang' som de kaldte det. Torsdag aften havde jeg selv stået i køkkenet i små tre timer og bagt 60 Luciabrød (med safran!) som blev serveret med varm kakao i gymnastiksalen fredag morgen. Et par af pigerne fra optoget kom og hjalp med opvasken mens jeg bagte, ligesom vi havde tre piger i køkkenet fredag morgen til at varme kakao og brød. Vi havde sat sokker og stof for lyscensorerne rundt omkring på gangene, så det eneste lys på billedet ovenfor kommer fra kronen og de fire lys pigerne bag mig bar.

Opskriften på Luciabrødene kan findes her.

Det meste af optoget blev filmet, klippet sammen og er nu lagt op på Youtube. Videoen kan ses her.

Globalix - Language week

The final day of the language week - and therefor also the final day of the Globalix game - is upon us. During the last three days the entire school has been turned into 16 headquarters in two different worlds. The gallery and 'Spejder' has worked as the UN headquarters of the two worlds.
We have been playing five rounds of five years, starting with the year 2000 friday morning. Each round is three hours long. Wars have been started, regions have gone into revolt and other regions has rised from the ashes.

As a citizen of the North America (in the world that didn't belong to Conny), I've been making deals and supporting the poor countries all weekend. It's not until this weekend I've realised how hard it is to manage an entire (powerfull) continent when you also has to help all the poor continents.
Well that is except for today. Today I've made sure that we would get some pictures of all the great costumes and all the beautiful headquarters, so Henrik and the teachers will be able to show others how amazing the students at The Spejderskole is. Or actually it was Conny who 'hired' me to do it... But it's kind of the same thing anyway.

South East Asia with their money in the beginning of the year 2020 this morning

A representative from Europe negotiating with a representative from Africa

Three indians from South America with their babys

By now you are properbly wondering why this blogpost is in english in stead of danish. And I've actually got the answer for you right here. Since it's called language week, we have all (of cause) had to speak english (or french or german) the entire weekend. From midday thursday till today at 4pm, we will be speaking english. My mom will agree on this, since I've only been comunicating with her in english... Well that is aside from when she wrote me back in german. So just a short massage for my mom: please call grandmother and ask her if she can understand this, otherwise you may translate it for her.

To just completely change the subject in the end of this blogpost. Last night was the 50th anniversary of the british television series Doctor Who. If you don't know what Doctor Who is, you've clearly been doing something wrong. To celebrate the 50th anniversary, the eight Whovians (Doctor Who fans) gathered in the Pejsestue to watch the anniversary episode live on BBC One. As true Whovians we ate fish fingers and custard (http://www.youtube.com/watch?v=Oo2RKAHu-kI) before watching the legendary episode.

The 50th anniversary trailer

Stilhed efter stormen

Så er det to uger siden vi her på sydfyn blev ramt af en storm der vist nok bragte vinde på orkanstyrke med sig. Fedt. Lige siden har jeg så gået rundt med Tøsedrengenes sang "Skoven falder" i hovedet hver eneste gang jeg er gået, løbet eller cyklet forbi et træ der har måtte bukke under for naturen - bogstaveligt talt. Og det er overraskende tit man ser det her på sydfyn. På trods af alle de væltede træer, og de utallige gange jeg ser dem, er det endnu ikke lykkedes mig at få taget så meget som et eneste billede af et væltet træ... Øv.
Størstedelen af eleverne her fra skolen sad i en og samme bus på vej hjem fra brobygning den mandag under stormen. I kan nok gætte at det for mange ikke var en særlig behagelig affære. Jeg har altid været ekstremt bange for vind (det kaldes ancraofobi), og det hjalp ikke at jeg fik lov at tilbringe to meget lange timer i en bus under en klasse4 orkan. Buschaufføren klarede det godt omstændighederne taget i betragtning, men kammeraternes snak og begejstring for hvad der skete lige unden for vinduerne af bussen mens vi kørte, var ikke sjovt at høre på når man i forvejen græd og fortrød man var taget med bussen i første omgang. Og så var der jo de 2-3 elever der måtte overnatte på søfartsskolen i Svendborg...

Nok om storm - der er heldigvis sket andet på spejderskolen de sidste to uger. Som jeg før har nævnt, er lærerne på skolen rigtig glade for at vi selv tager initiativ til- og planlægger arrangementer i weekenderne. Lørdag d. 2. november blev der derfor holdt Uniforms Galla på Spejderskolen. Det var efter idé af to drenge på skolen: Christoffer og Mads, der selv stod for planlægning og afholdning af Gallaen. Der var frivilligt fremmøde, som de fleste andre weekender, men fremmødet på 39 elever ud af 57, var alligevel ret godt gået. Uniformer var selfølgelig påkrævet - hvis man altså havde en.

Under gallaen blev der holdt taler om de forskellige spejderkorps, af spejdere fra de forskellige spejderkorps. Repræsentanter fra DDS, KFUM, De Grønne Pigespejdere, De Gule Spejdere og De Sorte Spejdere (se billede ovenfor) underholdte hinanden med taler aftenen igennem.
Hvad angår maden, var den selvfølgelig lavet af eleverne selv. Menuen var planlagt af Christoffer, Mads og undertegnede, og bestod af Kartoffel-hvidløgs-suppe, burgere med pulledpork og pandekager med hjemmelavet is.
Alt i alt et hyggeligt arrangement, desværre kun med et lærerfremmøde på tre. Men uniformer var der nok af.

Hej mor, jeg har det fint...

Zombierne kommer!

På Korinth Efterskole - Spejderskolen, vil man hellere end gerne have at eleverne selv tager initiativ til - og planlægger - arrangementer i weekenderne. En gruppe af eleverne så i sidste måned derfor muligheden for at arrangere en Zombie Survival på skolen.

Weekenden startede tidligere i dag, klokken 13, med intro i spisesalen. Introen blev pludselig afbrudt af to skrigende zombier der løb ind og dræbte to af arrangørerne, og så var de 24 timers overlevelse ellers skudt i gang. Der gik ikke lang tid før de første elever måtte lade livet for zombierne, ligesom der heller ikke gik lang tid før de første ikke kunne klare mere. Heldigvis fik de - efter en lille slapper - muligheden for at vende tilbage til huset som "skræmme-zombier".

To venner til en af eleverne hjælper med både make-up og fantastisk skuespil. Selv må jeg indrømme at jeg synes det er voldsomt skræmmende, og jeg går endda rundt bag ved - og blandt zombierne som fotograf! Desværre bliver det snart for mørkt til at fotografere, og til den tid bliver jeg også - på mystisk vis - forvandlet til en zombie.

Nyt liv på Spejderskolen

Når nu udeskolen er slut, er stolene og bordene vi sad på, blevet stillet indenfor og venter nu bare på at blive lukket ud igen. De gamle træstole har set bedre dage, og er heller ikke de mest behagelige at sidde på. Det sidste kan vi desværre ikke gøre så meget ved, men det første er der heldigvis råd for.

Nogle af stolene får nemlig helt nyt liv af eleverne på skolens nye linjefag, Kreativ Design. Hver elev fik udleveret en stol, som de hver i ser skulle dekorere med dekoupace. Der var kun en regel: Stolen skulle repræsentere et skolefag.

Vores lærer - Striv eller Birgitte alt efter hvad man vil kalde hende - havde taget nogle gamle kogebøger og et gammelt atlas med, og ellers var det bare om at finde billeder i enten blade, aviser eller på internettet. Før man måtte lime sine udklip fast til stolen, skulle den slibes og vaskes. Herefter var det bare om at gå i gang. Jeg bestemte mig med det samme for at lave en atlas-stol. Ikke fordi geografi er mit yndlingsfag, men mere fordi jeg gerne ville lave en kort stol.

Efter tre timers arbejde i går og to timers arbejde i dag, har jeg ikke kun fået ekstremt meget størknet lim på mine fingre, men også en - hvis jeg selv skal sige det - flot atlas stol.

Kom endelig igen!

Så er det ved at være nogle dage siden vi her på Spejderskolen inviterede til Efterskolernes dag.
Dagen var et hit, vejret godt, og både gæster og elever var glade. Der blev givet rigtig mange rundvisninger, og folk går stadig og sammenligner antal af rundvisninger. Selv gav jeg ikke en eneste rundvisning. Ikke fordi jeg var doven, men fordi jeg havde fået besked på at agere "pressefotograf" for skolen hele dagen. Dette resulterede i ikke mindre end 600 billeder, der da dagen var slut, dog blev skåret ned til 50.

De første gæster ankom omkring kl. 10:30, selvom arrangementet egentlig først startede kl. 11:00. De blev taget imod i entreen, hvor de skulle skrive hvem de var, hvor mange de var, og hvor fra de kendte skolen. Herefter var det muligt at få en rundvisning, af en nuværende elev eller en tidligere elev. Når rundvisningen var slut, var der tapas i gården og kage i spisesalen. I spisesalen kunne de så få sig en lille snak med en lærer, eller med vores forstander Henrik. Jeg må ærligt indrømme at jeg fra tid til anden selv tøffede ind i spisesalen for at få en lille snak med nogle af de besøgende.

 Ud over mad og kage, var der mange aktiviteter rundt om på Spejderskolen. Segways og heste i fold i gården, virtuel skydning i galleriet, æbler og skumfiduser i bålhytten og klatring i gymnastiksalen. Samtidig blev der sat greb på vores nye bouldervæg, så der var ekstra fyldt i gymnastiksalen.

Både gæster og elever kunne tage et smut op ad klatrevægen, hvor der var mulighed for fem klatrer på en gang.

Segways med heste i baggrunden. En sjov kontrast midt i gården.

Freja højt til vejrs på bouldervægen. En bouldervæg er en klatrevæg der ikke er særlig høj, så man hverken behøver sikringer eller sele. Til gengæld ligger der en stor madras under den - hvis man nu falder ned.

Åbent hus - UD OVER DET HELE!

Efter en veloverstået Science-uge her på Korinth Efterskole - Spejderskolen, er weekenden kommet. Og "weekend" er for en gangs skyld synonym for "afslapning".

I går - lørdag - var vores eneste aktivitet en tur til Åbent Hus på Dalum Landbrugsskole. Korinth Efterskole var selvfølgelig også repræsenteret med en lille bod hvor der blev spist både gourmet-mad og skum-fiduser og æbler over grill. Derudover var der rigeligt med aktiviteter som hurtigt blev populære blandt de "meget modne" efterskoleelever.

En stor tank fyldt med korn var et hit blandt spejderne. Selvom skiltet uden på tanken sagde "max. 10 år" følte efterskoleelverne sig pludselig draget af ideen om at kravle rundt blandt kornet og lede efter karameller.
Mens nogle kravlede i korn, fandt andre ud af at det også var muligt at skære græskar, så her var det også muligt at finde efterskoleeleverne.

Dagen i dag står på Åbent Hus på Korinth Efterskole - Spejderskolen. Fra klokken 13-17 er det muligt at komme et smut forbi skolen til Efterskolernes dag. Aktiviteterne bliver mange (og fede!) så det er helt klart køreturen værd!
Jeg er ikke sikker på hvor meget jeg må afsløre, men én ting kan jeg dog sige - vi elever er en smule (meget) trætte af at gæsterne kommer til at have fortrinsret til aktiviteterne... Så kan du jo selv gætte løs mens du sidder i bilen på vej herned.

"Intro"-tur til Odense

Efter tre uger med udeskole, undervisning og nye indtryk, er det endelig tid til en lille pause i hverdagen. Jeg snakker ikke om forlænget weekend, for den har vi lige haft, nej, jeg snakker om introtur til Odense.

Ved nærmere eftertanke er det nok lige lidt optimistisk at kalde det en "intro"-tur. Jeg mener, vi har jo lært hinandens navne, fået gode venner, ja nogle har endda fået kærester på de tre uger vi allerede har tilbragt på skolen, så der er vel egentlig ikke meget "intro" over turen.
Men på den anden side var det vel på nogle punkter en "intro"-tur. Kort efter ankomsten til Lilleskolen tirsdag formiddag, skulle vi på en rask lille gåtur ind til Odense midtby. Da vi ankommer fortsætter vi til Spejdersport hvor vi rigtigt nok bliver introduceret - ikke til hinanden, men til systemet der gør at vi kan få rabatter i Spejdersport. Efter første introduktion går vi videre til Kongens Have (den er god nok, der ligger også en Kongens Have i Odense) hvor vi spiser vores madpakker.

Om eftermiddagen kommer der for alvor gang i eleverne, da det er tid til at spille fodbold. Ikke normal fodbold som man kender det fra TV-et og idrætstimerne. Nej, dette er langt mere avanceret, for her får man spændt en kæmpe ballon på overkroppen.

Selve fodboldspillet var ikke specielt pænt, og især ikke da det første hold spillede. Efterhånden som der bliver spillet, bliver spillerene dog bedre og bedre til at spille i stedet for at vælte rundt på græsset. Men når man så spillernes ansigter når de maste sig ud af boltene, var man ikke et øjeblik i tvivl om at de havde haft det mindst lige så sjovt som tilskuerne.

Om onsdagen stod den på fri leg i Odense City - indtil klokken 14 hvor vi alle mødtes for at gå i Zoo. Om aftenen bliver der serveret lækker mad, og bordene bliver dækket fint - det hele bliver selvfølgelig lavet af eleverne selv. Is, kage, frugt og flødeskum er desserten, og så er der underholdning. Hver patrulje har fået til opgave at opføre et eventyr - på den ene eller anden måde - så de andre kan gætte det. Langt de fleste af patruljerne havde valgt "Kejserens nye klæder" hvilket resulterede i flere halvnøgne drenge.

Min gruppe havde valgt eventyret "De vilde svaner", som vi havde omskrevet og som jeg læste højt for de andre.

Ude... Hvad-for-noget?!

Udeskole.
Simpelt og enkelt. Udeskole.
Men hvad går det så ud på? Seks uger med overnatning i telt, udeaktiviteter og undervisning udenfor? Sådan cirka.
Fagene er de samme som i folkeskoler og efterskoler rundt om i resten af landet, forskellen er bare at undervisningen er rykket ud af klasselokalerne.

Dansk, engelsk, tysk, geografi, biologi, kristendom og matematik foregår i de opstillede stjernetelte (billedet), ude på græsplænen eller i det store hvide telt. Fysik/kemi timerne får som det eneste fag lov til at blive indendøre - i et lokale på den lokale skole. Sommetider må Fysik/kemi undervisningen dog også flyttes over i det hvide telt, hvilket - hvis du spørger mig - er meget bedre end at vi skal gå hele vejen over til skolen... Dovenskab længe leve!

Det er lidt mærkeligt at gå i skole udenfor. Vi sover i telt, og tilbringer det meste af vores tid under åben himmel, så det hele føles mest af alt som en spejderlejr. Det er derfor meget svært at vende sig til at den undervisning vi får er det rene alvor, og det er svært at få taget sig sammen til at lave lektier. Opgaverne i de forskellige fag bliver lagt op på elevintra, og med en internet-forbindelse der - på trods af to internet routere - næsten ikke er der, er det derfor endnu sværere at få lavet lektierne.

Hverdagen er ikke fastlagt, og man bliver virkelig træt af alle de nye indtryk... Umiddelbart lyder det ret meget som om jeg brokker mig, men for at være helt ærlig: Spejderskolen klarer det faktisk rigtig godt. Når vi som elever kommer med konstruktiv kritik - som da vi i den første uge manglede plads i teltene - finder vi - sammen med skolens leder Henrik - i fællesskab en løsning på problemet.
... Og når vejret er så fantastisk som det har været de sidste par uger, så brokker vi os selvfølgelig ikke nær så meget som når regnen står ned i lårtykke stråler, og vinden vælter vores stjernetelte. Men som skolens leder forsikrer os om hver gang vi kommer til ham med konstruktiv kritik:
Hvis vejret bliver for dårligt, rykker vi selvfølgelig indenfor.

En god start!

Hvad får du hvis du tager 57 unge mennesker i alderen 14-17 år, tager deres telefoner, computere og andet elektronik fra dem i en uge, smider deres bagage ind i et telt og fortæller dem at de skal bo, sove og undervises ude i seks uger?

Svaret er: Introugen på Korinth Efterskole.

Jeg ved, det måske lyder helt forfærdeligt for mange (specielt teenagere som mig selv) bare sådan at få frarøvet al tilgang til elektronik i en hel uge, men tro det eller ej - det er faktisk ikke så slemt når det kommer til stykket. Jeg mener, når man er omgivet af en helt masse mennesker man nærmest skal bo sammen med i et helt år, hvorfor så ikke tage en pause fra familie og venner derhjemme, for at lære de nye mennesker at kende?

Jeg må dog indrømme at det sværeste - for mit vedkommende - ikke var den manglende kontakt til min familie, men faktisk den følelse af, at tiden går meget hurtigere når man ikke har sin telefon. I de første par dage var der meget få af os der havde adgang til et ur, og man tænkte derfor ikke så meget over hvad klokken var. Så lige pludselig havde man tid til bare at nyde livet og lærer nye mennesker at kende. Samtidig var det dog også en smule frustrerende når lærerne fortalte at timen altså startede kl 14, og at vi skulle huske at møde til tiden. Spørgsmålet er så bare lige: Hvordan møder man til tiden, når man ikke ved hvad klokken er?

Heldigvis var lærerne venlige og forstående når vi kom fem minutter forsent og forklarede at det var manglen på ure der var synderen. For det er første år Korinth Efterskole tager skridtet og arrangerer et seks ugers introforløb med udeskole. Og når man tager det i betragtning, så klarer de det faktisk rigtig fint. Der er lidt småproblemer hist og her, men de er mere end glade for konstruktive tilbagemeldinger, hvilket virkelig får en til at føle sig som en del af fællesskabet.

For at citere en af mine nye venner - Christoffer - :

"Jeg synes det er skide fedt at det er en demokratisk skole - og ikke bare en diktatorisk skole hvor læreren bestemmer det hele!"