Vinder af NaNoWriMo 2014!

Klokken 22:00 tidligere på aftenen klikkede jeg 'Validate novel' (godkend roman) på NaNoWriMo siden og fik bekræftet at jeg rigtigt nok havde skrevet mere end de 50.000 ord, og at jeg derfor har vundet! For tredje år i træk.

(billedet er ikke mit eget, men tilhører derimod nanowrimo.org)

Jamen Nanna, hvad vinder man? Ja, se det er et meget sjovt spørgsmål, for svaret er ingenting. Eller jo, et fint diplom man selv skal printe, en række tilbud fra forskellige skrive-relaterede resurcer og selvfølgelig, æren. Det er alt jeg får ud af det, men det er til gengæld også det hele værd.

Min november er stresset, fuld af søvnmangel, proppet med slik og indeholder desuden et ekstremt inaktivitetsniveau fra min side (mine balder er næsten flade efter at have siddet ved en computer så meget...) Men det er en måned jeg ser frem til hele året, og en måned jeg er stolt af at gennemføre gang på gang. Normalt slutter man den 30. november, men jeg har været foran i år, og kan derfor kalde mig for vinder allerede i dag.

Jeg har lagt mærke til hvordan jeg, så snart jeg rammer 40.000 ord, automatisk kommer i julestemning. Det er sjovt hvordan jeg på bare tre år har vendet mig til at det er jul når jeg ser de tal på skærmen.

Jeg vil ikke røbe for meget af min historie, dels fordi jeg er alt for træt til at gå i detaljer, men også fordi det er en gave til en fra min familie på et tidspunkt her til foråret... Men hvem det er, er ikke godt at vide ;-)

Min historie i år handlede om en pige ved  navn Keka. Keka bor i en verden hvor drager er det mest normale dyr, og alle børn får magi i en alder af 15 år. De som ikke gør det (omkring 1 ud af 100) skal, ifølge tradition og mytologi, ofres til guderne. Da Keka fylder 15 år, får hun imidlertid ikke sine magiske kræfter, og flygter sammen med sin bedste veninde, for ikke at blive slået ihjel. De håber på at kunne finde magi til hende et andet sted, selvom det langsomt går op for dem at det ikke er muligt. Men da en kvinde i en landsby ved havet fortæller dem noget andet, sætter det deres flugt i et helt andet perspektiv.

Det er, som man nok kan gætte, en bog af genren Fantasy, skrevet primært for børn. Jeg har ingen anelse om hvor god den er, da jeg har erfaret at det er klogest at lade den ligge et par uger før jeg begynder at læse den igennem.

November nok en gang

Så blev det november igen igen. Eller det vil sige at det har sådan set været november i 13 dage nu - som tiden dog flyver!
De der kender mig bedst, eller på nogen måde har snakket med mig på et tidspunkt i november de sidste par år, ved hvilket latterligt og fantastisk projekt jeg deltager i på denne tid af året. Hvert år i november siden 2012, har jeg deltaget i et verdensomspændende arrangement hvor hver deltager stræber efter at skrive 50.000 ord på de 30 dage i november. Ja, det er skørt. Ja, det er svært. Ja, det er FANTASTISK.
Arrangementet hedder NaNoWriMo som står for National Novel Writing Month, på dansk: National Roman Skrivnings Måned, så tja, jeg skriver en roman på en måned.
Selvom 50.000 ord lyder af meget - og det er det også! - er 'normale' romaner faktisk længere. En roman du typisk finder hos en boghandler er på mellem 80-150 tusinde ord, hvorimod selvfølgelig de bøger på flere tusinde sider er på langt flere ord. Pludselig lyder 50.000 ord ikke af så meget... Men det er det jo heller ikke, det er jo BARE 1667 ord om dagen i 30 dage... Suk.
De sidste to år har jeg vundet. Det være sig at jeg har færdiggjort mine 50.000 ord den 30. november, copy-pasted hele skidtet ind i ordtælleren på deres hjemmeside og fået bekræftet at der (heldigvis) var 50.000 ord. Hernæst har jeg fået et flot diplom - som jeg selv skal udfylde og printe - og en bunke tilbud fra eventets sponsorer - det vil sige tilbud på udgivelser, bøger og skrivesoftware. Intet af det er gratis. Jeg får ingen præmie (udover tilbudene) og jeg gør det frivilligt... Jeg forstår stadig ikke hvorfor så mange synes jeg er på kanten til sindsyg ved atter at tage denne udfordring op?
I år skriver så igen igen. Min familie har vendet sig til det nu - gudskelov - og for første gang er det lykkedes mig at være foran det daglige gennemsnit. Mens jeg skriver dette ligger jeg på 28.049 ord - ifølge statistikken burde jeg ligge på 21666, så jeg er foran - og jeg mangler stadig 1000 ord i dag for at have det godt med mig selv.
Jeg vil utroligt gerne fortælle om den roman jeg skriver i år, men det må blive en gang i næste uge når jeg igen har tid til at skrive her på bloggen. Imens kan man jo lige tjekke siden ud hvis man er blevet nysgerrig: http://nanowrimo.org/
Indtil da: Glædelig november!

På besøg hos kokken

Det er efterhånden en god tid siden jeg drog hjem fra Korinth Efterskole og sagde farvel til alle mine venner. Siden har jeg kun set meget få - hvis overhovedet nogen - af dem, hvilket mange vil sige er en skam. Og det er det da også. Nu er det jo bare sådan at de fleste af mine efterskolevenner bor på Sjælland, så det er ikke just nemt at besøge dem. Så da Svend skulle på arbejde fredag i efterårsferien, besluttede jeg at jeg - i stedet for at tage hjem til Århus - at tage et smut forbi Fensmark for at besøge min kære ven Mads.

Hvis navnet "Mads" ringer en klokke hos dig, er det fordi Mads flere gange er dukket op på bloggen. Billedet herover er taget i foråret og har tidligere været brugt i et andet blogindlæg. Mads er - foruden en af mine aller mest trofaste læsere - en af mine bedste venner, og utroligt god til at lave mad. Og lige netop hans mad havde jeg set rigtig meget frem til.

Jeg ankom til Næstved Station fredag kl 13:20, og mødte lidt efter Mads. Vi skulle lige en tur rundt i Næstved før vi tog bussen til Fensmark. Mens vi går i Næstved ringer Mads til sin far og spørger: "Far, gider du at vende stegen?" Så kender man Mads igen - altid styr på maden! Da vi kommer hjem til ham får jeg sat mine ting og vi begiver os ud at handle, vi skal jo købe ind til aftenens festmåltid - pulled pork burgere. Vi bager selv bollerne, Mads laver coleslaw og jeg laver bolledej til næste morgen. Sammen med de hjemmebragte - spiralformede - pomfritter er det et helt festmåltid vi serverer i udhuset en times tid senere:

Næste morgen er maden heller ikke helt dårlig: Jeg vågner klokken otte og når lige at sige hej til Mads' mor inden hun smutter ud ad døren - hun skal på arbejde. Mads har været vågen længe, og har allerede bagt boller til morgenmaden. Sammen laver vi varm kakao og dækker på ny bordet i udstuen. Jo, man har det godt når man er på besøg hos en elev på kokke- og tjenerskolen!

Senere begav jeg mig atter ind i et tog - denne gang mod Århus. Efterårsferien sluttede med en hyggelig togtur sammen med Svend og Julius og Mo fra Korinth Efterskole - de skulle alle til fødselsdag i Odense. Da jeg vendte træt hjem om aftenen, lavede jeg pizza sammen med min lillebror og kusine, der begge havde været på PLan kursus i efterårsferien.

Alt i alt egentlig en rigtig dejlig efterårsferie.

Regnvejrsdag med kulørte cookies

På trods af de forgange solrige - ja nærmest sensommerlige - dage, har dagen i dag som bekendt været grå og regnvejrsfyldt. Meteorologerne har flere gange spået at nu er sommeren forbi, men det betyder ikke nødvendigvis at farverne behøver at forsvinde helt. Nu hvor dagene bliver kortere og mere grå er det godt med lidt farve. Her i efterårsferien har jeg begivet mig hele vejen til Danmarks hovedstad København, for at besøge min kæreste Svend og hans familie. Når jeg endelig begiver mig hele vejen til København for at besøge dem, plejer jeg at bage en eller anden form for kage mens jeg er her (jeg er begyndt at tro at det måske er det eneste tidspunkt de rent faktsik får kage!). Så med inspiration fra det triste vejr udenfor, besluttede vi i dag at bage cookies med chokoladeknapper (okay, VI besluttede at JEG skulle bage... Men det er cirka det samme alligevel). Denne fantastiske opskrift kunne jeg godt tænke mig at dele med de få der - på trods af mine utroligt sjældne indlæg - stadig læser min blog. "Men hvordan ved jeg om de smager godt?" spørger du nok dig selv, bare rolig, jeg har selvfølgelig fået mine københavnske smagsdommere til at bedømme kagerne, så du ved om de nu også smager godt nok ;-)

Ingredienser:

(Der er nok til ca. 15 cookies)

240 g hvedemel

½ tsk natron

½ tsk salt

170 g usaltet smør, stuetemperatur

200 g sukker (150 g af disse kan erstattes af lys muscovado sukker - dette er ikke et krav, men det smager bedre. I den version jeg bagte i dag var der ikke muscovado sukker)

1 spsk vaniljeessens (eller 2 tsk vaniljesukker)

1 æg

Ca. 250 g chokoladeknapper

1 dl vand

Pisk smør og sukker sammen i en skål. Tilsæt herefter ægget og vaniljen og pisk til blanding er cremet. Sigt mel, natron og salt i og pisk til det er bladet. Hæld vandet i og saml dejen med en ske, rør herefter chokoladeknapperne i med skeen.

Herefter kan dejen stille i køleskabet. Jeg synes umiddelbart det er nemmere at bage kagerne med det samme - men det er helt op til den enkelte. Hvis den stille i køleskabet i mere end 30 min. skal den pakkes ind i film. Kagerne bages ved 165 grader i ca. 17 minutter - til de er lysebrune i kanterne. Jeg bruger to skeer til at forme dejen i bolde som jeg lægger på bagepladen. De flyder ud, så jeg bager fem kager ad gangen. Når kagerne tages ud skal de ligge og køle af i 5-10 minutter på bagepladen, før de kan flyttes over på en rist.

Velbekomme!

Kagerne før de kommes i ovnen. Størrelsen afhænger af hvor store bolde man laver, jeg plejer at lave dem store nok til at de kan ligge i en spiseske - ca. 7-8 cm i diameter.

De bagte kager. Her ligger de og køler af før de kan kommer over på en bagerist.

Men smager kagerne overhovedet godt? Her kommer de tre bedømmelser af kagerne:

Svend:

"Den smager af cookie. Den smager virkelig godt, den er overraskende blød - men det er ikke negativt!"

Carl:

"Den smager super godt!"

Morten:

"Sådan en kage med chokoladeknapper, det er godt nok noget af det sødeste jeg har smagt. Jeg tror jeg gemmer den til i morgen, så kan jeg da komme tidligt op uden problemer! Den smager rigtig godt, det er slet ikke det!"

Som den kageelsker jeg er, kan jeg selvfølgelig ikke lade være med at smage på - og bedømme - mine egne kager, så her kommer en bonus bedømmelse fra den mest kritiske person når man laver mad, kager, osv: Kokken selv.

Nanna:

Jeg har lavet disse cookies et par gange før, og jeg må indrømme at denne gang desværre ikke var den bedste. Jeg plejer at lave dem med muscovadosukker og mørk chokolade i stedet for chokoladeknapper - og det smager altså langt bedre end disse (utroligt søde) farverige chokoladeknapper. De smager dog stadig utroligt lækkert og sætter helt sikkert kulør på sådan en grå dag.

Pakken...

Jeg går hjem fra gymnasiet som på enhver anden dag. Jeg beslutter mig for at jeg da lige så godt kan tjekke postkassen, nu hvor jeg alligevel er udenfor. I den sorte postkasse for enden af vores indkørsel finder jeg - foruden de sædvanlige aviser og breve - en pakke adresseret til... Ja, mig selv. Det var ikke just det jeg havde regnet med på sådan en ganske almindelig onsdag.
Efter at have tømt den for indhold lukker og låser jeg postkassen og begiver mig indendøre. Jeg lægger indholdet på køkkenbordet og tager med det samme pakken under større opservation.

Den vejede ikke meget taget i betragtning af dens størrelse, så jeg var spændt på at få afdækket dette lille mysterium. Jeg tjekkede afsenderadressen og genkendte min gode ven fra efterskolens navn: Mads. Tak Mads.

Bevæbnet med en saks gik jeg i krig mod tapen uden på kassen.

Indeni lå et brev adresseret til mig og en mystisk genstand pakket ind i pap og - endnu mere - tape. Så jeg åbnede brevet og læste de varmende ord fra min dejlige gode ven, Mads. Herefter var det om at få åbnet pakkens egentlige indhold.

Den var godt pakket ind, men det lykkedes mig uden større besvær at få tapen skåret over. For at være helt ærlig var pakken sværrer at åbne end pakkens indhold...

Indeni gemte sig en fin lille elefant med ord og sætninger fra Mads' og min tid på Korinth Efterskole - ord og sætninger der mindede mig om hvor hyggeligt vi har haft det.

Især en sætning i det håndskrevede brev fangede min opmærksomhed. "Hvad med bloggen?" - ja, hvad med den? Jeg ved det ikke rigtigt... Jeg vil gerne begynde igen, men jeg kan ikke love at alt jeg lægger ind herinde nødvendigvis hører sammen, og jeg kan derfor ikke fortælle hvad denne blog kommer til at handle om. Jeg har mange interesser, så forvent at indholdet af denne blog bliver blandet... Jeg kan dog love en ting: Det bliver fantastisk hyggeligt!

Ærligtalt...

Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive. Skoleåret er slut og jeg sidder hjemme i min sofa med min computer på skødet. Jeg burde have skrevet på bloggen for et par dage siden, men sandheden er at jeg ikke ved hvad jeg skal skrive. Jeg har her på det sidste haft utroligt blandede følelser omkring mit efterskoleår, så der er i virkeligheden for meget at sige til at det ville give nogen som helst mening på skrift.

I må derfor "nøjes" med nogle hyggelige stemningsbilleder fra vores outrotur til Spejderskolens grund ved Fjællebroen her mandag-onsdag:

Åbning af restaurant 7-9-13

5 retter, 6 borde, 5 tjenere, 15 gæster, 1 fotograf og køkkenet fuld af kokke. Åbningsaftenen for Restaurant 7-9-13 på Kaj Lykkesvej 7 var en success fra alle sider.

Et hold af elever startede klokken 9 fredag morgen med at tilberede maden, planlægge anretningen og lægge sidste hånd på restauranten selv. Klokken 18:30 ankom de første gæster, og restauranten fyldtes hurtigt af glade og sultne mennesker. Snart stillede værterne Amalie og Eva op og bød velkommen til restauranten, og ikke længe efter blev den første ret serveret. Appetizeren bestod af Marmoreret vagtelæg, serveret med urtemayonnaise og på rede af sellerifrit.

Hver tjener havde sit eget bord, mens to tjenere deltes om det sidste. Drikkelsen blev serveret jævnligt og bestod af lækre hjemmelavede (og alkohol-fri) drikke. Forretten bestod af hjemmerøget laks lagt på grønt plukket på stranden, drysset med rejestøv og omfavnet af krebs.

Personalet fik i mellemtiden lov at smage på "forsøgsanretningerne" i køkkenet, når de altså ikke lige tilberedte mad, anrettede, serverede eller sikrede sig at alt gik efter planen. Nogle enkelte gange blev vi (tjenere og div. ikke-køkken-folk) smidt ud af det knapt så store køkken - af simpel mangel på plads. Så måtte vi sidde i den lille forstue med de flotte runde bord.

Tiden kom til servering af hovedretten bestående af langtidbraiseret gris, serveret med kraftig nedkogt fong, nye kartofler og gulerødder, smørsauteret spidskål, kartoffelkage og sort salt... Ja, sort salt.

Det der er drysset ovenpå kødet her er kvaste - hjemmelavede - flæskesvær... Eller som min far ville kalde det: grisseslik. Hvis dine tænder ikke allerede løber i vand har du tydeligvis ikke læst grundigt nok. Selvom mange gæster var ved at være mætte, bød menuen på endnu en ret inden kronen på værket: desserten. Mellemretten bestod af høost marineret med brændenældepesto og efterårets høst af sukkersyltede kvæder. I efteråret - da alle disse kvæder skulle skrælles og skæres - var det ikke uden brok. Jeg ved ikke om du nogensinde har holdt en kvæde, men de er sådan cirka lige så hårde som sten. Heldigvis havde sukkerlagen blødt dem meget op, og det lød på gæsterne som om at de smagte rigtig godt.

Sidst - men i hvert fald ikke mindst - kom desserten. Et bombadement af jordbær for at sige det rent ud: Jordbærkage, jordbærcarpaccio med grannåle sirup, balsamicomarineret jordbær, frossen vanillekvark og shots af jordbær. Så ja... Jordbær. Hertil var der let drysset frysetørrede jordbær, samt det karakteristiske "puf-sukker" der som navnet antyder "puffer" på ens tunge. Især jordbærshotsne (jeg har aldrig før smagt noget andet end jordbær der smagte så meget af jordbær) og pufsukkeret var et hit.

Til sidst kunne et tilvalg med kaffe, the, småkager og hjemmelavede chokolader købes. Da der ikke var mange der udnyttede dette lækre tilbud, fik vi (medarbejderne i restauranten) lov til at smage på alle herlighederne i køkkenet. Lad mig sige det sådan: de gæster der ikke fik chokolade og småkager aner ikke hvad de er gået glip af.

Og således afsluttedes en fantastisk aften på åbningsaftenen for skolen Pop-op restaurant.

Bare vent...

Selvom det måske kunne tænkes har jeg altså ikke glemt bloggen i går... Jeg har bare valgt at vente en dag eller to. Pop op Restauranten - Restaurant 7-9-13 - åbner her til aften, og i den anledning vil jeg i morgen - eller sent i aften - lægge billeder og fortællinger fra restaurantens åbningsaften.

Så bare vent... Det skal nok komme ;-)

I mellemtiden kan du da nyde disse fantastiske billeder fra aftensmaden for nogle dage siden.

Pop-up restaurant og en redningsaktion

Som del af linjefaget Kok og Gourmet er opførelsen  af en pop-up restaurant i fuld sving i skolens bygning på Kaj Lykkesvej nummer 7. Populært kaldet "nummer 7" eller "huset" er bygningen tidligere blevet brugt som lærerbolig eller senest da linjefaget Ledelse brugte huset som kollektiv, men nu har huset fået en ny skæbne.
Ordet Pop-up Restaurant betyder at restauranten ikke er permanent og at den simpelthen "popper op" en gang i mellem. Maden vil blive lavet udelukkende af elever og lærer på Spejderskolen og bliver planlagt af skolens forstander Henrik, skolens kok Kirsten og en elev fra skolen Mads. Vi bruger en del af den tid vi ikke har prøver, på at hjælpe til med klargørringen af huset, der efterhånden har fået lidt af en makeover.

Pop-up restauranten åbner første gang på næste fredag, den 20. juni, kl 18:30. Vil man følge med i opførelsen af restauranten og dens efterfølgende - selvfølgelig utroligt store - success kan man "synes godt om" den på facebook ved at trykke på følgende link: https://www.facebook.com/pages/Pop-up-restaurant/253070384895621?fref=ts

Har man lyst til at spise på restauranten på åbningsaftenen kan man ringe til skolen og bestille bord på 62 65 10 67

Og hermed videre til en redningsaktion der blev begået af nogle elever her til eftermiddag. På vej tilbage til skolen fra fysiklokalet på Brahetrolleborg Folkeskole, fandt tre af skolens niende klasser en lille flagermus der kravlede på jorden ind mod skolegården. For at beskytte den lille fyr mod børnenes nysgerrige og til tider brutale små hænder (og uden at tænke videre over det) samlede en af eleverne, Svend, flagermusen op i hænderne og bar den tilbage til Spejderskolen. Her undersøgte de, sammen med mig, hvordan man skulle tage sig af den, men det viste sig dog at det var ulovligt at holde flagermus... Så vi besluttede os for at hjælpe ham ud i naturen igen. Vi satte ham i en hul træstamme, men måtte, efter at have betragtet hans kamp i 5-10 minutter, erkende at han havde brug for et andet sted at sidde. Han kom derfor op at sidde på en lille gren, hvor vi efterlod den lille rystende fyr i håbet om at han ville flyve sin vej af sig selv.

Havde han ikke fløjet sin vej, men derimod faldet ned fra træet, havde vi ringet til Dyrenes Beskyttelse, men da vi 20 minutter senere kiggede efter ham, var han væk. Som slutnote skal det lige nævnes at ingen af de medvirkende elever blev bidt af flagermusen.

Udeskole... Igen

Som en del af afslutningen på vores skoleår, er vi (eleverne) igen blevet sendt i udeskole. Denne gang har man brudt op med de hidtil kendte patruljer og ideen om at sove i telte.

Denne gang er vi blevet delt op i "sjaks" af 4 eller 5 elever - og hvordan de enkelte sjaks vil sove og bo under udeskolen er helt op til dem selv, så længe det dog er udendørs. På billedet ovenfor ses sjak 3s hængekøjeborg der lige nu rejser sig over marken. Sjakkene er blandet drenge og piger, og også blandet på tværs af klasserne. Madlavningen foregår ligesom da vi var inden for; to fra hvert sjak tilbereder aftensmad til sjakket. Morgenmad og frokost bliver så lavet af en repræsentant (dvs. en til morgen og en til frokost) fra halvdelen af de i alt 12 sjak.

Når vi ikke lige er til prøver, har lærerne en masse aktiviteter stukket op i ærmerne - klar til at hive frem når vi mindst venter det. I dag blev vi delt ind i 10 hold, der skulle planlægge en kort aktivitet hver. Herefter skulle man gå rundt til de andre gruppers poster og prøve dem. Pointene blev selvfølgelig givet efter 7-trins skalaen. I eftermiddags var der planlagt endnu en aktivitet - denne gang handlede det dog om at skære i grene. Når vi ikke lige laver aktiviteter eller er til prøve, nyder vi det gode vejr og slapper af inden vi om tre uger vender snuden hjem igen - for alvor.

Fortælling fra Spanien: Vinterhejk i maj

Torsdag den 22. maj begav syv elever og en lærer sig, sammen med en lokal guide, ud på en to dages hejk i Pyranærerne. Vi havde fået fortalt at det kunne blive koldt, og var blevet rådet til at tage vanter og hue samt varmt tøj med, men med solen højt på himmelen og temperaturen på 20 grader, troede vi ærlig talt ikke særlig meget på det. Vi tog fejl.

Vi skulle tilbagelægge 1200 højdekilometer (så vidt jeg husker) den første dag, da vi skulle overnatte oppe i bjergene. Det var en smule hårdt i starten, men da kroppen var kommet i gang blev turen lidt lettere. Det var svært grundet det hårde, stenede terræn som vi jo langt fra er vandt til i det flade Danmark, og jeg må ærligt indrømme at jeg synes det var hårdt, men oplevelsen var uden tvivl det hele værd. Undervejs gjorde vi stop ved de små vandløb for at drikke vand og slappe af, for selvom vi skulle tilbagelægge 1200 højdekilometer skulle vi kun gå knap 15-20 km i alt.

Tidligt på eftermiddagen begyndte farverne i landskabet af skifte fra grøn til hvid, og snart gik vi mellem de snedækkede bjerge. Det var ikke forfærdeligt koldt, men det var underligt at gå rundt i sneen med visheden om at ens venner rendte rundt i tshirt og nød solen på deres egne aktiviteter.

Da vi nåede frem til kløften fik vi at vide at der ikke var langt igen. Vi skulle overnatte på toppen af den, og gå ned til bunden af den dagen efter. Skyerne dækkede desværre det meste af vores udsigt, og de halede hurtigt ind på os, så vi var nødt til at gå videre for at have en sikker sigtbarhed. Det var først her vi rigtigt gik i sne til knæene. At krydse de stejle skråninger fyldt med sne, ved at træde i guidens fodspor, var virkelig grænseoverskriddende men samtidig også meget spændende. Omkring klokken 1630 nåede vi frem til et rimelig plant stykke, opgivet af lette klipper så det lå i læ for vinden. Der var vand i nærheden, så vi besluttede os for at slå lejr.

Da vi havde slået telt op og fordelt vores ting i teltet, krøp vi i vores poser og lagde os godt til rette for at holde varmen. Vores dejlige lærer, Vagn, lavede herefter, sammen med eleven Mads, mad til os over trangia - inde i teltet. Den første portion smagte ubehageligt meget af sprit, men anden portion var bedre. Vi sad i vores soveposer og skiftedes til at bruge det spisegrej der var blevet taget med. Vores lærer vaskede op for os, så man kan roligt sige at vi havde en rigtig hyggelig tur. Mange tak til Vagn for at opvarte os på den måde. Omkring klokken 1830 lagde vi os til at sove, da vi ikke rigtigt havde noget andet at tage os til.

Gruppebillede fra turen. Fra venstre: Julius, Svend, Kim, Mads, Vagn, John, vores guide Jabi, Lis og jeg. Jeg er ikke sikker på at jeg har stavet vores guides navn rigtigt... Det var ret svært at udtale.

Næste dag pakkede vi vores ting og gik mod et hus (jeg tror de kaldte det et refugium) hvor vi spiste morgenmad og slappede af i varmen i et par timer. Mads havde fået det dårligt om morgenen og var besvimet, men han fik det bedre efter at have fået noget at spise og drikke. Jeg passede på ham og sørgede for at han fik sukker, da vi gættede på at han havde lavt blodsukker. Til gengæld drak han det meste af min ananasjuice, men så længe han fik det bedre var det godt nok. Efter at have spist frokost i huset begav vi os ned ad bjerget igen.

Lige så stille blev tærrenet mere grønt og medgørligt, til vi endte med at gå på en sti i nationalparken i bunden af kløften. Sent på eftermiddagen mødtes vi med en række af de andre, og blev herefter kørt tilbage til lejrpladsen med bus.